Byggeansøgning
- For nogen kan det, at skulle søge en byggetilladelse, virke som en større og mere kompliceret opgave, end det i virkeligheden er og i andre tilfælde sker det, at projektets snitflade til myndighederne undervurderes og går helt skævt i forhold til tidsplanen på dit byggeri.
Hos Sikkert Byggeri har vi 10 års erfaring med byggesagsbehandling fra 3 forskellige kommuner og kan derfor hurtigt ved vores screening af projektet se hvilke evt. knaster der er, i forhold til myndighedernes snitflader, samt hvilke oplysninger det vil være relevant at få med i ansøgningen samt ved sagsafslutning.
Byggeansøgningen sendes elektronisk igennem www.bygogmiljoe.dk til din kommune, og vi står gerne for koordinering og indsamling af de relevante oplysninger igennem byggeprojektet. Du er også velkommen til at henvende dig, hvis du selv har tegninger til din ansøgning og blot ønsker hjælp til indsende sagen til kommunen.
Når vi skal lave en byggeansøgning på din ejendom, sender vi dig en fuldmagtsblanket der skal underskrives og returneres, således at vi kan søge på dine vegne.
Er du allerede i gang med din byggeansøgning, men er løbet ind i udfordringer med din kommune eller ansøgningssystemet, hjælper vi dig gerne videre med gode råd samt indsamling af de relevante data til projektet. Vi kender sproget og kan for det meste gennemskue, hvis der bliver stillet for høje krav eller ydes negativ forskelsbehandling i din sag.
Hos os er vi eksperter i:
- Byggeloven, samt de underliggende reglementer og vejledninger herunder BR18.
- Planloven, herunder lokalplanlægning og landzoneadministration.
- Naturbeskyttelsesloven, herunder beskyttelseslinjer for fx, strand, skov og fortidsminder.
- Håndhævelse af deklarationer med eller uden kommunal påtaleret.
- Miljøbeskyttelsesloven, herunder betydningen af jordforureningsloven.